Et psykisk traume opstår på baggrund af en meget skræmmende, chokerende eller rystende begivenhed, som skaber et sår på sjælen og som gør det udfordrende og svært at fungere normalt efterfølgende i kortere eller længere tid også kaldet chok traumer.
Udviklingstraumer er anderledes ved, at de opstår på gennem barndommen, ved manglende omsorg, svigt eller mobning over tid og ofte herved kommer til at præge vores personlighed på et dybere niveau.
Alle mennesker vil reagere forskelligt på traumatiske oplevelser. Langt de fleste vil opleve, at man kommer til sig selv, med støtte fra familie og venner, uden at udvikle længerevarende problematiske reaktioner. Når nogle alligevel udvikler længerevarende symptomer og reaktioner på en traumatisk hændelse, kan det både opstå direkte eller kort tid efter den udløsende begivenhed, eller det kan opleves langt senere som en senreaktion.
Man kan opleve stærke følelsesmæssige og fysiske reaktioner efter en traumatisk begivenhed, det er helt normalt. For de fleste forsvinder disse reaktioner efter dage eller uger. Men for nogle fortsætter symptomerne i længere tid og opleves derfor meget voldsommere. Det kan være på grund af traumets karakter, hvor meget social støtte og omsorg man får under og efter oplevelsen, ens personlighed, hvor meget stress man har været udsat for tidligere samt ens egne stress-håndterings- og psykologiske evner.
Almindelige symptomer ved psykisk traume er f.eks: Ekstrem årvågenhed, at være på konstant vagt efter farer, man bliver let forskrækket, har udtalt træthed og udmattelse, har flash-backs, mareridt, nedsat koncentration og hukommelse, depression eller nedtrykthed, vrede og irritabilitet samt angst, frygt og panik.
Eller man oplever, at man ikke kan kende sig selv – det opleves som om man har mistet sig selv og ændret adfærd.